Om dagens læserfoto skriver Claus K Hansen fra Skrubbegård:
August er den store høstmåned for os landmænd. Alle afgrøder skal i hus, selv om det ikke er så let i år, når vejret driller. Men nu efter et par gode dage med tørvejr er alle maskiner ude at køre, og flere kører i døgndrift – her er jeg på Offergård i Rø, hvor denne flotte aftenhimmel var.
Op til 15 grader: Risiko for tordenvejr
Bornholm får i dag først tørt vejr med nogen sol, men fra i eftermiddag mere skyet med byger af og til, måske med torden, forudser DMI. Temperaturen når op omkring 15 grader. Der blæser en svag til frisk vind omkring vest, som drejer til sydvest, og i aften til sydøst.