Det er ellers normalt at områder undersøges inden Hæren afholder en øvelse men det blev ikke gjort i dette tilfælde, da soldater fra Almegårds Kasserne øvede sig i Klemensker.
– Vi havde åbenbart ikke tænkt tanken. Det er en fodfejl, og det beklager vi. Vi er jo aldrig nogensinde ude på at skræmme børn. Og da vi fandt ud af, hvad det bl.a. er en skole for børn med særlige behov, fik vi helt ondt i maven og tænkte “nej nej nej”. Det gør bare det hele endnu værre, siger Christina Larsen og kalder det “ærgerligt” og “dumt”.
Bente Helms, som er leder i Skole Nord siger til TV2/Bornholm, at “de her børn er altså meget skrøbelige, og det gav anledning til gråd og tænders gnislen, at soldaterne uanmeldt kom ind på skolen. Nogle af børnene måtte bæres grædende ud til bilerne, da de skulle transporteres hjem.”
Læs også: Militærøvelse på skole
Skolebestyrelsesformanden for kontaktklasserne har siden hændelsen fået utallige opkald fra forældre med grædende børn. Forældrene er rystede over, at sådan noget kan foregå og vil have en bekræftelse på, at deres børn ikke skal udsættes for noget lignende igen skriver bt.dk.