Søværnets Operative Kommando, SOK, arbejder på at forbedre indsatsen mod spiritusejlads i samarbejde med politiet over hele landet – bl.a. for at forebygge grundstødninger og andre ulykker.
Samarbejdet mellem SOK og politiet er nu blevet styrket ved, at Søfartsstyrelsen i et notat har klargjort retningslinjerne for politiets indsats bl.a. mod udenlandske skibes spiritusejlads. Et fænomen der flere gange har ført til grundstødninger på Bornholm og andre steder i landet.
Presseofficer Kenneth Nielsen, SOK, fortæller, at notatet især kan forbedre SOKs samarbejde med andre politikredse i landet end den bornholmske.
– På Bornholm er man meget bevidst om de store skibes spiritussejlads, og hvad der skal sættes i værk i den forbindelse. Når vi i samarbejde med politiet skal have lavet kontrol af mulig spiritussejlads, så er der en forskellig forståelse af det afhængig af, hvor henne i landet vi er, forklarer Kenneth Nielsen og tilføjer:
– Ved Bornholm har man haft spiritussejlads nogle gange, og hos politiet på Bornholm er bevidstheden meget høj om dette, men andre steder er den ikke så høj. Når vi nu kan få nedfældet retningslinjer fra Søfartsstyrelsen centralt, er det nemmere at have dialog med politikredse rundt om i landet.