GRATISFormålet med modellen var at give de bornholmske skoler et serviceløft. At sikre de små skoler imod lukning og sikre alle elever det vejledende timetal.
Flertallet af forældrene mener imidlertid slet ikke, at skolerne har nået et højere serviceniveau, faktisk siger 68 procent af forældrene uden for Rønne ifølge rapporten, at modellen har påvirket deres børns skole negativt. Af side 34 i rapporten fremgår det, at der er en grund til denne forskel, idet tilbuddet er bedre i Rønneskolen på grund af en bedre økonomi.
Økonomien har været meget anstrengt i de fleste distrikter, og opgaven med at implementere den nye ledelsesform har været så krævende, at det ikke har været muligt samtidig at løfte opgaven med udvikling af skolerne. Heller ikke det ønskede samarbejde med børnehaverne. Skolebestyrelserne har også brugt mere tid på at diskutere klassedannelser og afvikling af gæld end udvikling af skolen.
Selvfølgelig har skolerne levet op til kravet om, at alle elever skal have det vejledende timetal. Det er bare sket på bekostning af støttetimer, holdtimer, ressourcetimer og skolebiblioteker. Der fulgte nemlig ikke penge med til at løfte denne opgave. Tværtimod har de fire nye skoler måtte trækkes med gammel gæld fra de tidligere skoler.
De samme politikere, som opfandt distriktsmodellen for at undgå at lukke skoler, overlod den ubehagelige opgave med klassedannelsen til forældrene i skolebestyrelserne, vel vidende at der ikke er økonomi til andet end at optimere. Det er politisk ansvarsforflygtigelse af værste skuffe.
Heller ikke ledelsesdelen magtede politikerne at have på plads, før de traf beslutningen om ny skolestruktur. Af rapporten fremgår, at der ikke har været en klar beskrivelse af skoleledernes rolle og kompetencer.
Ansvaret for kompetencefordelingen mellem skolebestyrelser og afdelingsråd var heller ikke afklaret. Under sådanne arbejdsforhold er det naivt at forvente et kvalitetsløft.
Politikerne bag skoleforliget prøver nu at forklare noget af fiaskoen med, at forældrene svigter folkeskolen og flygter til privatskolerne. Ja det gør de, fordi folkeskolerne har mistet noget af det vigtigste ved en skole: En synlig ledelse – og en klassestørrelse hvor læreren har tid til den enkelte elev.
Og vigtigst af alt en skole, i distriktsmodellen ved ingen jo hvor deres skole er. Hvor ligger for eksempel Hans Rømer Skolen?
Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt at forholde sig til det stærkt faldende børnetal. Det bør ske ved, at politikerne påtager sig ansvaret og starter med at få ryddet op i økonomien.
Så kunne vi passende tage en snak om, hvordan vi laver den bedste skole for de børn, som stadig er på øen. En skole som lever op til de krav, der vil blive stillet til vores børn i nutidens videnssamfund. En meget anderledes skole end den vi har i dag.
Flertallet af forældrene mener imidlertid slet ikke, at skolerne har nået et højere serviceniveau, faktisk siger 68 procent af forældrene uden for Rønne ifølge rapporten, at modellen har påvirket deres børns skole negativt. Af side 34 i rapporten fremgår det, at der er en grund til denne forskel, idet tilbuddet er bedre i Rønneskolen på grund af en bedre økonomi.
Økonomien har været meget anstrengt i de fleste distrikter, og opgaven med at implementere den nye ledelsesform har været så krævende, at det ikke har været muligt samtidig at løfte opgaven med udvikling af skolerne. Heller ikke det ønskede samarbejde med børnehaverne. Skolebestyrelserne har også brugt mere tid på at diskutere klassedannelser og afvikling af gæld end udvikling af skolen.
Selvfølgelig har skolerne levet op til kravet om, at alle elever skal have det vejledende timetal. Det er bare sket på bekostning af støttetimer, holdtimer, ressourcetimer og skolebiblioteker. Der fulgte nemlig ikke penge med til at løfte denne opgave. Tværtimod har de fire nye skoler måtte trækkes med gammel gæld fra de tidligere skoler.
De samme politikere, som opfandt distriktsmodellen for at undgå at lukke skoler, overlod den ubehagelige opgave med klassedannelsen til forældrene i skolebestyrelserne, vel vidende at der ikke er økonomi til andet end at optimere. Det er politisk ansvarsforflygtigelse af værste skuffe.
Heller ikke ledelsesdelen magtede politikerne at have på plads, før de traf beslutningen om ny skolestruktur. Af rapporten fremgår, at der ikke har været en klar beskrivelse af skoleledernes rolle og kompetencer.
Ansvaret for kompetencefordelingen mellem skolebestyrelser og afdelingsråd var heller ikke afklaret. Under sådanne arbejdsforhold er det naivt at forvente et kvalitetsløft.
Politikerne bag skoleforliget prøver nu at forklare noget af fiaskoen med, at forældrene svigter folkeskolen og flygter til privatskolerne. Ja det gør de, fordi folkeskolerne har mistet noget af det vigtigste ved en skole: En synlig ledelse – og en klassestørrelse hvor læreren har tid til den enkelte elev.
Og vigtigst af alt en skole, i distriktsmodellen ved ingen jo hvor deres skole er. Hvor ligger for eksempel Hans Rømer Skolen?
Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt at forholde sig til det stærkt faldende børnetal. Det bør ske ved, at politikerne påtager sig ansvaret og starter med at få ryddet op i økonomien.
Så kunne vi passende tage en snak om, hvordan vi laver den bedste skole for de børn, som stadig er på øen. En skole som lever op til de krav, der vil blive stillet til vores børn i nutidens videnssamfund. En meget anderledes skole end den vi har i dag.
Facebook
