Foreningen Bornholmtunnel har bedt COWI, som verdens 3 største rådgivningsfirma indenfor tunnelbyggeri, om at komme med et nyt tilbud på et forstudie af, hvad en tunnel mellem Bornholm og Skåne kan komme til at koste at bygge.
I oktober 2006 gav COWI et tilbud på et lignende forstudie, og prisen var 725.000 kr. Det er nu knap fire år siden, og foreningen har arbejdet på at finde disse midler.
Nu vejrer foreningen ny morgenluft og håber på at finde pengene indenfor kort tid, så undersøgelserne snart kan komme i gang.
Prisen på et forstudie forventes at være steget lidt på grund af den generelle prisudvikling.