GRATISDe nye tider opleves af to af de organisationer, som beskæftiger sig med børns vilkår i Grønland: »Man har virkelig taget fat om nældens rod og prøver at gøre noget nu«, siger Dorrit Hermann, der er Red Barnets projektkoordinator for Grønland. Steen Andersen, der er generalsekretær i den danske afdeling af FN’s børneorganisation, Unicef, supplerer: »Om ikke der allerede er sket noget, så er der i hvert fald ved at ske noget. Ord bliver fulgt af handling«.
De grønlandske børns vilkår indtog for alvor dagsordenen i Danmark for halvandet år siden, da undersøgelser dokumenterede udbredt mistrivsel og omsorgssvigt; mange voksede op i alkoholiserede familier, havde været udsat for seksuelt misbrug og havde sågar oplevet at sulte.
Ved valget til det grønlandske landsting i fjor skortede det da heller ikke på politiske løfter om bedring, og noget tyder på, at de løfter er godt på vej til at blive indfriet, konkluderer Kristeligt Dagblad. I 2010 er der afsat 25 millioner kroner ekstra til at styrke indsatsen på børne- og ungeområdet over fire år. Det vel at mærke i et land med kun 60.000 indbyggere.
Derudover er der iværksat et tæt samarbejde mellem politikere, eksperter og organisationer, som blandt andet har udmøntet sig i en strategi for, hvordan børnenes trivsel skal løftes.
Strategien »Tryg Barndom 2010« betyder blandt andet et femårigt samarbejde mellem Unicef Danmark og selvstyret om en kampagne, der skal ændre grønlændernes viden om og holdning til børn og unges vilkår og rettigheder.
Desuden betyder samarbejdet, at det bliver fast kutyme, at alle projekter inden for børne- og ungeområdet både skal overvåges og evalueres, og at den grønlandske lovgivning skal gennemgås for at se, om den er i overensstemmelse med FN’s børnekonvention.
Derudover indeholder strategien en række helt konkrete tiltag – for eksempel etablering af væresteder, fritidsklubber – og projekter til forebyggelse af teenagegraviditeter.
Disse nye positive tiltag kan meget vel blive prøvestenen på, om det grønlandske samfund for alvor er i stand til at tage vare på egne forhold under det vidtrækkende selvstyre inden for riget.
De grønlandske børns vilkår indtog for alvor dagsordenen i Danmark for halvandet år siden, da undersøgelser dokumenterede udbredt mistrivsel og omsorgssvigt; mange voksede op i alkoholiserede familier, havde været udsat for seksuelt misbrug og havde sågar oplevet at sulte.
Ved valget til det grønlandske landsting i fjor skortede det da heller ikke på politiske løfter om bedring, og noget tyder på, at de løfter er godt på vej til at blive indfriet, konkluderer Kristeligt Dagblad. I 2010 er der afsat 25 millioner kroner ekstra til at styrke indsatsen på børne- og ungeområdet over fire år. Det vel at mærke i et land med kun 60.000 indbyggere.
Derudover er der iværksat et tæt samarbejde mellem politikere, eksperter og organisationer, som blandt andet har udmøntet sig i en strategi for, hvordan børnenes trivsel skal løftes.
Strategien »Tryg Barndom 2010« betyder blandt andet et femårigt samarbejde mellem Unicef Danmark og selvstyret om en kampagne, der skal ændre grønlændernes viden om og holdning til børn og unges vilkår og rettigheder.
Desuden betyder samarbejdet, at det bliver fast kutyme, at alle projekter inden for børne- og ungeområdet både skal overvåges og evalueres, og at den grønlandske lovgivning skal gennemgås for at se, om den er i overensstemmelse med FN’s børnekonvention.
Derudover indeholder strategien en række helt konkrete tiltag – for eksempel etablering af væresteder, fritidsklubber – og projekter til forebyggelse af teenagegraviditeter.
Disse nye positive tiltag kan meget vel blive prøvestenen på, om det grønlandske samfund for alvor er i stand til at tage vare på egne forhold under det vidtrækkende selvstyre inden for riget.
Facebook
