Men danskernes tro på, at vi gør fremskridt, når det gælder udryddelsen af sult, sygdom, nød og fattigdom er meget lille. Undersøgelsen, som
Analyseinstituttet Capacent har foretaget for organisationen NGO Forum viser således, at danskerne slet ikke tror på, at der bliver gjort fremskridt, når det kommer til udryddelsen af globale problemer.
Hele 80 procent af danskerne svarer, at de ikke tror på, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens ulykker. Kun 12 procent mener, det kan lade sig gøre. Samtidig er det under en fjerdedel af danskerne, som rent faktisk tror på, at der er sket fremskridt, når det gælder udryddelsen af global fattigdom.
Udviklingsminister Søren Pind (V) mener, at undersøgelsen bør give anledning til bekymring: »Det er bekymrende, hvis danskerne dermed ikke tror på, at man kan gøre noget for at bekæmpe fattigdom. For dét kan man. Og det gør vi. Langt de fleste af verdens børn kommer i grundskole, der er færre, som er ekstremt fattige, og flere som har adgang til rent vand«, understreger han over for metroXpress.
Danskernes manglende tro på globale fremskridt skyldes, at både nødhjælpsorganisationer og medier fokuserer for meget på de negative historier rundt om i verden, siger Stig Fog, der rådgiver danske nødhjælpsorganisationer i fundraising.
»Danskerne ved alt for lidt om de enorme fremskridt, der rent faktisk er gjort de seneste 15 år i ulandene. Hvis der kom fokus på dette, tror jeg også, man ville se lidt mere positivt på fremtiden«, siger Stig Fog, der også peger på klimatopmødet som en del af problemet.
»Fiaskoen ved klimatopmødet har gjort, at danskerne har svært ved at tro, at vi kan ændre verden. Derfor er det vigtigt, vi holder fast i de positive historier, som slår fast, at vi skam har gjort verden bedre på flere områder«, mener Stig Fog.
Det er således på det helt rette tidspunkt, at regeringen har valgt at gentænke hele den store danske bistandshjælp – i et nyt og anderledes positivt lys.