Lettet landmand: Vandløbsprojekt standset

Miljø- og Fødevareklagenævnet har efter tre år givet landmanden Lars Tolstrup medhold i sin klage, som omhandler et restaureringsprojekt, der skal genetablere den øvre del af Samsing Å i Klemensker. En lettelse at projektet er standset for nu, lyder det fra landmanden.

Et restaureringsprojekt, der skal genetablere den øvre del af Samsing Å ved Marevad Bro i Klemensker, er blevet standset.

Det fremgår af en afgørelse, som Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet.

Her oplyses det, at man ophæver Bornholms Regionskommunes afgørelse af 1. juli 2020 om tilladelse til restaurering af Samsing Å og hjemviser sagen til fornyet behandling. Åen har sit udspring i Torpe Bakker nær Klemensker, løber mod sydvest og løber til Bagge Å.

Restaureringen har været på tegnebrættet siden 2014 og har ved den øvre del af åen til formål at skabe en naturmæssig forbindelse mellem skovområder øst og vest for en nu rørlagt strækning ved Marevad Bro. Rørledningen løber 70 meter, og skulle, hvis projektet blev fuldført, i stedet få lov til at slynge sig hen over marken som et 103 meter langt vandløb.

Det pågældende rør løber under landmanden Lars Tolstrup, og han har fra starten været imod projektet. Kommunen besluttede dog alligevel at ville gennemføre projektet som et såkaldt ekspropriationslignende indgreb, da Lars Tolstrup ikke ville deltage frivilligt i projektet. Landmanden klagede den 28. juli 2020, og det er således den klage, som Miljø- og Fødevareklagenævnet nu har givet medhold i her knap tre år senere.

– Jeg havde da håbet på det her udfald. Jeg har kun lige skimmet afgørelsen, men det er da en lettelse indtil videre. Det er jo noget mærkelig noget, at de vil grave 70 meter op, og så har de givet lov til at lægge rørledning på 40 meter, hvor jeg kan stå og kigge op til, siger Lars Tolstrup, der fik afgørelsen i fredags.

Grafik: Christina Skovmose

Risiko for jorderosion

I klagen havde Lars Tolstrup lagt vægt på otte punkter, herunder at projektet ikke er proportionalt, idet projektets mulige effekt ikke står mål med de gener for driften af de omkringliggende marker, som projektet påfører.

Derudover havde landmanden anført, at det vil være mindre indgribende at åbne den rørlagte strækning af vandløbet ved Marevad Eng. Lars Tolstrup har tidligere tilbudt, at kommunen kan udføre vandløbsgenopretningsprojektet på en anden del af åen, som også ligger på hans jord. Det har ikke været muligt for kommunen, der som vandmyndighed har pligt til at gennemføre vandløbsrestaureringen, og derfor er bundet til at skulle udføre projektet, som det er tegnet.

– Problemet er, at åen er tørlagt nu, og det er den faktisk hver sommer. Når den bliver tørlagt, dør der jo mere yngel, end det gavner i den anden ende. Når de graver her, kommer de ned til sandbund, og med min begrænsede biologividen, så er der ikke meget, der gror i sandbunden, forklarer Lars Tolstrup.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt dog, at Bornholms Regionskommune har overholdt proportionalitetsprincippet.

"Nævnet har lagt vægt på, at kommunen er forpligtet til at gennemføre åbningen af netop denne strækning af Samsing Å i indsatsbekendtgørelsen, at nævnet er enigt med kommunen i, at genåbningen af vandløbet vil medføre en forbedring af de fysiske forhold i vandløbet for bl.a. smådyr. Klagers forslag til åbningen af den rørlagte strækning ved Marevad Eng kan ikke føre til et andet resultat, idet det er strækningen ved Marevad Bro som kommunen er forpligtet til at åbne", lyder det i afgørelsen.

Det springende punkt for klagenævnet var derimod indsigelsen, der omhandler risiko for jorderosion.

"Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at det ikke i tilladelsen er tilstrækkeligt dokumenteret, at der ikke vil ske erosion som følge af restaureringen. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at vandløbet er anlagt med et stort fald, der uden inddragelse af styrt ligger ud over det anbefalede i Miljøstyrelsens udkast til vejledning om maksimalt fald på 10 procent," skriver klagenævnet blandt andet.

De bemærker samtidig, at regionskommunen i forbindelse med den fornyede behandling af sagen bør udarbejde et projekt, hvor det mere præcist fremgår, hvorledes sikringen mod erosion skal foretages, og at kommunen bør overveje, om vurderingen af erosionssikringen skal underbygges ved beregninger.

Opslidende proces

Projektet har som nævnt været længe undervejs, og det startede faktisk tilbage i 2011, fortæller Lars Tolstrup.

Nu har klagesagen været knap tre år undervejs, og det har været en anelse opslidende.

– Den skulle jo have være afsluttet for længe siden, men der er så mange sager, så de bliver nødt til at skubbe det hele tiden. Det har været en lang proces, hvor jeg har måtte afvente, siger landmanden, der i processen har haft besøg af både taksationskommission og overtaksationskommissionen, der skulle være med til at afgøre erstatningsspørgsmålet.

– Jeg klagede over, at nu havde jeg mødt deroppe så mange gange, selvom det er dem, der kommer og siger, at de vil grave op hos mig. Der har jeg så faktisk fået 25.000 kroner til konsulenthjælp. Og det havde jeg fået, uanset om jeg havde vundet eller tabt klagesagen.

Lars Tolstrup er glad for, at projektet i første omgang er standset og håber på, at det en gang for alle binder en sløjfe på sagen.

– Som jeg læser det, er projektet lukket ned, og det skal omformuleres for at kunne starte op igen. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, men jeg tænker, at de opgiver det. Man skal være enig med lodsejer, før man går i gang, og det har de aldrig nogensinde været i det her tilfælde.

Det har mandag ikke været muligt at få en kommentar fra regionskommunen om, hvad der kommer til at ske med restaureringen af Samsing Å