– Pride Bornholm er måske nok en lille én, men vi synes, at vores program viser store ambitioner, og det endda i en tid, hvor vi konstant skal høre på, at nu må vi snart stoppe vores propaganda. Det er ikke propaganda, det er reelle ønsker om at kunne leve som alle andre, uden at skulle nedgøres, hånes, overfaldes. Ting der sker overalt og hele tiden, også her på Bornholm, lyder det blandt andet fra Pride Bornholm.
– I en tid hvor flere prides rundt omkring oplever stor modstand på flere områder, og nogle helt må aflyse, vil vi gerne være den lille Pride med et budskab, som vores motto i år er: MAKE LOVE - NOT HATE.