Ny børneroman er den 10. i rækken

Ny børneroman er den 10. i rækken
Elvira Fragola er aktuel med sin 10. børnebog. Arkivfoto: Jacob Jepsen
LITTERATUR | IBSKER | 24. AUG 2021 • 09:26
Henrik Nielsen
Journalist
LITTERATUR | IBSKER
24. AUG 2021 • 09:26

Elvira Fragola er klar med endnu en roman til alle hesteglade børn. Bogen er den 10. fra børnebogsforfatteren, som flyttede til Bornholm for et par år siden.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra forlaget Turbine.

"Du og jeg, Trude" er andet bind i en serie om pigen Alma og ponyen Trude. Alma elsker alt ved heste, og allerhøjest elsker hun Trude. Trude bor ude ved Johanne på en gård, hvor Alma må komme en gang om ugen og ride og passe hestene. Alma er vild med det, men lige det med at galopere er ikke så nemt. Slet ikke siden den dag, hvor Alma faldt af. Og faktisk er der andre ting, der er svære.

Forlaget beskriver børneromanen som en hjertevarm historie om venskaber, venindeproblemer og kærligheden til heste og natur, og bogen indeholder flere forslag til aktiviteter.

Elvira Fragola bor på en gård i Ibsker sammen med sin datter, sine heste og andre dyr, og hendes forældre bor også på gården. Hun debuterede i 2016 med "Et eventyrligt efterår i Mumleby". "Du og jeg, Trude" er hendes 10. bog.


Om bogen

"Du og jeg, Trude"

Skrevet og illustreret af Elvira Fragola

Udgives på forlaget Turbine

152 sider

Udgives den 24. august