– Ved den sidste snak med de unge kunstnerspirer erkendte en del af dem, at de var spændte og en smule nervøse for at vise deres værker frem i et kunstgalleri, fortæller han i en pressemeddelelse.
Sidste år fandt udstillerne ind i et flot samarbejde om ophængning og kuratering, tilføjer han og opfordrer både lokale og turister til at stikke hovedet indenfor i Galleri Rasch. Der er fernisering søndag klokken 14, og udstillingen varer til den 12. maj.