15-årig stak af efter påkørsel

NOTITS | KRIMI | 5. AUG • 09:37
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | 5. AUG • 09:37

Klokken 20.18 mandag fik Bornholms Politi en anmeldelse af, at en knallert havde påkørt en personbil i krydset mellem Byledsgade og Borgmester Nielsens Vej i Rønne.

Knallertkøreren havde ikke orienteret sig tilstrækkeligt, inden han kørte ud i krydset. Han ramte derfor en personbil, som kørte ligeud. Efterfølgende kørte knallertkøreren fra stedet uden at opgive sine oplysninger, fortæller politiet.

Senere på aftenen fandt politiet føreren af knallerten, en 15-årig dreng fra Rønne, på hans bopæl. Han blev både sigtet for at undlade at standse i forbindelse med et færdselsuheld og for at have foretaget en svingning til fare og ulempe for andre trafikanter.

Ingen kom til skade ved uheldet. heni

FÅ ABONNEMENT