Nu stiger indlæggelser: 42 flere coronaindlagte på et døgn

Der er det seneste døgn registreret 1246 nye coronatilfælde.

Det er sket på baggrund af 69.013 prøver, oplyser Statens Serum Institut søndag eftermiddag.

Det giver en positivprocent på 1,81. Det er nogenlunde samme andel som de seneste dage.

Efter at antallet af indlagte coronapatienter de seneste fem dage samlet set er faldet, er der søndag en stigning på 42 til 875 patienter.

Heraf er 138 patienter indlagt på intensivafdelinger, og 84 er lagt i respirator.

Der er yderligere 28 nye coronarelaterede dødsfald.

Samlet set er 1570 personer døde med covid-19, siden epidemien ramte landet i februar.

/ritzau/