Nye kostråd sætter plantebaseret mad på menuen til klimagavn

I stedet for at spise 500 gram kød om ugen bør man holde sig til at spise omkring 350 gram. Og så skal en større del af maden på tallerkenen komme fra planter.

Det er blandt anbefalingerne i nye kostråd fra Fødevareministeriet, der har skåret tre råd fra, så der nu er syv officielle kostråd.

Og for første gang har madens klimaaftryk fået en fremtrædende rolle i kostrådene, fortæller fødevareminister Rasmus Prehn (S).

– Det gode er, at hvis man spiser en kost, der er god for klimaet, er den faktisk også rigtig, rigtig god for vores sundhed. Det er win-win, og vi tror, det vil falde rigtig godt i danskernes smag, siger han.

Beregninger fra DTU Fødevareinstituttet viser, at hvis alle følger de nye kostråd, kan det reducere det samlede CO2-udslip fra drikke- og fødevarer fra 300.000 ton årligt til 195.000 ton.

Hvis man ser på, hvad den enkelte borger drikker og spiser i løbet af et døgn, løber CO2-udslippet fra varer op i otte kilo. Med de nye kostråd kan det skæres ned til 5,2 kilo CO2 per døgn.

At der endelig kommer grønne kostråd, glæder Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Hun mener dog, at det ikke udelukkende er et individuelt ansvar at gøre noget for klimaet. Der skal også ske en omstilling af landbruget.

– Det er min store forventning, at der lige i halen af kostrådene kommer en plan for omstillingen, hvor vi kommer væk fra intensiv animalsk produktion og hen mod at dyrke mad direkte til mennesker, siger hun.

Der er flere gengangere i kostrådene. Man bør stadig spise varieret, få mange grøntsager, skære ned på smørret på brødet, droppe for mange søde sager, men til gengæld huske at få fuldkorn og fisk.

Til gengæld vil det måske overraske nogle, at der i kostrådene også står, at det er tilpas at få 250 milliliter mælk eller mælkeprodukter om dagen. Og 20 gram ost – svarende til en skive – er nok på daglig basis.

Det skyldes klimabelastningen, forklarer Rasmus Prehn. Han mener ikke, de nye råd er en løftet pegefinger til befolkningen. Men han vil gerne sende et signal om, at rådene kan være gode for den enkelt samt for klimaet.

Fødevareministeren forventer ikke, at alle skifter madvaner om et halvt eller et helt år, men han håber, at anbefalingerne kan give folk noget at stræbe efter.

Selv har han et princip om kun at spise plantebaseret til frokost på arbejdet for at skære ned på kødindtaget.

– Jeg kan rigeligt blive mæt af en god, solid salat, siger Rasmus Prehn.

/ritzau/