Erhvervsrejser til Storbritannien frarådes fra midnat

Fra midnat frarådes alle rejser til alle dele af Storbritannien, herunder også erhvervsrejser.

Det skriver Udenrigsministeriet søndag aften i en opdatering af rejsevejledningerne.

Det sker på grund af den mere smitsomme variant af coronavirus, som har spredt sig i Storbritannien, og som også har spredt sig til Danmark.

– Fra den 4. januar klokken 00.00 fraråder vi alle rejser, herunder også erhvervsrejser, til hele Storbritannien på grund af den særligt smitsomme covid-19-virusvariant i Storbritannien, samt for at forhindre yderligere spredning af denne variant i Danmark.

/ritzau/