Historiker hører trøst og opmuntring i dronningens nytårstale

Der var ingen store overraskelser i dronningens nytårstale – men det var heller ikke nødvendigt.

Det vurderer Sebastian Olden-Jørgensen, der er lektor i historie med særligt fokus på hofhistorie ved Københavns Universitet.

– Det var alt sammen forventeligt, og jeg kan dårligt se, at der var brug for en overraskende tale.

– Vi er coronatrætte, og hun har skønnet, at befolkningen ikke har brug for en opsang, men en opmuntring, siger han.

Dronningen satte blandt andet ord på de fælles erfaringer, som vi har gjort os under coronakrisen.

Hun gav udtryk for, at 2020 har været et hårdt år, men at hun er fortrøstningsfuld.

– Der har hun ramt en god balance mellem alvor og at se fremad i en positiv ånd, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Da dronningen talte til befolkningen i marts, havde talen karakter af opsang.

– Man kan stadig se grupper i alle aldre, som opholder sig for tæt sammen. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt, sagde hun dengang i marts.

Men selv om hun godt kunne have valgt at løfte pegefingeren, så er nytårstalen nærmere en opmuntring, mener Sebastian Olden-Jørgensen.

– Hun gav udtryk for, at vi skal fortsætte med de gode ting, men hovedbudskabet var fortrøstning, og at vi har klaret det i fællesskab. Vi kan godt klare det, trods de afsavn vi har lidt, siger han.

/ritzau/