Første danskere vaccineres den 27. december

De første danskere vaccineres den 27. december på plejehjem i alle fem danske regioner.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

Statens Serum Institut modtager de første vaccinedoser den 26. december.

Her ankommer i alt 9750 doser i første omgang, der derefter sendes ud til regionerne.

De plejehjem, hvor beboere først skal vaccineres, er allerede udvalgt.

/ritzau/