Smitten begynder at aftage – kontaktal falder til 0,9

Coroanasmitten i Danmark er aftagende. Kontakttallet, der tidligere blev kaldt smittetrykket, er på 0,9.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

– Det vil sige, at smitten begynder at aftage nu. Tiltagene og alle i samfundets indsats ser ud til at virke, men niveauet af smitte er stadig højt. Derfor hjælp os med at holde fast nu. Tak, skriver han.

I sidste uge var kontakttallet 1,2.

Et kontakttal på 0,9 svarer til, at 10 coronasmittede i gennemsnit giver smitten videre til 9 andre.

/ritzau/