3285 nye tilfælde af coronavirus – andel positive prøver falder

I det seneste døgn har 3285 personer fået konstateret coronavirus. I alt 606 smittede personer er indlagt, og 12 er døde. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Der er kommet svar på i alt 126.672 prøver i det seneste døgn. Af dem er det dermed 2,59 procent, der blev bekræftet positive med coronavirus. Det er lavere end de seneste dage.

/ritzau/