Region Midtjylland aflyser 400 operationer grundet coronapres

Et stigende pres på sygehusene på grund af flere coronaindlagte medfører, at Region Midtjylland aflyser 400 planlagte operationer frem mod nytår.

Det oplyser Ole Thomsen, koncerndirektør for sundhedsvæsenet i regionen, til TV2.

– Vi prøver at se et par uger frem. Og derfor er vi begyndt at aflyse planlagte operationer, og vi aflyser nu 400 operationer, der var planlagt frem til årsskiftet, siger Ole Thomsen til TV2.

Alle kommuner i Midtjylland er underlagt skærpede coronarestriktioner. Det betyder blandt andet, at alle restauranter skal være lukket.

/ritzau/