3075 nye smittetilfælde – højeste positivprocent længe

Det seneste døgn er der registreret 3075 nye coronatilfælde i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) fredag i sin seneste opgørelse.

De 3075 smittetilfælde er det næsthøjeste antal, der er registeret nogensinde i løbet af et døgn i SSI’s daglige opgørelser.

De nye smittetilfælde er fundet på baggrund af i alt 109.220 prøver. Også det er det næsthøjeste antal prøver i løbet af epidemien.

Positivprocenten – andelen af positive test i forhold til antallet af prøver – er for det seneste døgn opgjort til 2,82 procent. Det er det højeste længe – dog kun marginalt højere end de seneste dage.

I fredagens opgørelse er antallet af indlagte opgjort til 361. Det er en stigning på 19 personer i forhold til torsdagens opgørelse.

Ifølge SSI er der registreret ni nye dødsfald blandt coronasmittede.

/ritzau/