TV2: Flere end 3000 nye smittetilfælde i Danmark

Siden onsdag er flere end 3000 registreret smittet med coronavirus i Danmark. Det erfarer TV2.

Det er det højeste antal registrerede smittetilfælde nogensinde på et døgn.

Med de seneste smittetal har der siden slutningen af februar været flere end 100.000 smittetilfælde herhjemme.

Smittetallene er endnu ikke blevet bekræftet af Statens Serum Institut (SSI), der normalt offentliggør de seneste smittetal på sin hjemmeside klokken 14.00.

/ritzau/