Kåre Mølbak går på pension om få måneder

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak går på pension 31. januar 2021.

Det oplyser SSI i en pressemeddelelse.

Henrik Ullum, der tiltræder som SSI-direktør til december, overtager Mølbaks opgaver sammen med Tyra Grove Krause, der er afdelingschef for SSI’s afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse.

– Det er ikke nogen ny beslutning. Det har altid været min plan at gå fra på et tidspunkt, hvor jeg stadig har mange gode år foran mig, udtaler Kåre Mølbak, der fyldte 65 år i september.

/ritzau/