Yderligere 994 bekræftede coronatilfælde i Danmark

Der er konstateret yderligere 994 coronatilfælde i Danmark det seneste døgn. Det viser dagens smittetal fra Statens Serum Institut.

Der er kommet svar på 77.523 prøver, hvilket svarer til, at 1,3 procent af de testede personer har været positive for covid-19.

Antallet af indlagte med coronavirus stiger med fem personer, så der nu er 216 smittede indlagt på de danske hospitaler.

Af dem ligger 40 på intensivafdelinger, hvoraf 22 har brug for hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er sket yderligere tre dødsfald blandt personer smittet med covid-19. Det bringer det samlede dødstal op på 753.

/ritzau/