Ekspertgruppe om lyntest: Skal kun være et supplement

En lyntest for coronavirus, også kaldet en antigen-test, skal kun ses som supplement til normale PCR-test.

Det konstaterer en ekspertgruppe ifølge Statens Serum Institut.

Ekspertgruppens største forbehold over for antigen-test er, at de er langt mindre følsomme end PCR-test, som det offentlige benytter.

Et fransk studie har analyseret tre kendte antigen-test, hvor følsomheden kun er på mellem 55 procent og 60 procent i forhold til PCR-test.

Ekspertgruppen er nedsat af Det faglige råd for klinisk mikrobiologi.

/ritzau/