Staten nedsætter en corona-taskforce på Vestegnen

Der bliver nedsat en statslig taskforce for at bekæmpe det høje smittetal på Københavns Vestegn
Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde, efter at han har holdt møde med borgmestrene i de københavnske vestegnskommuner.

– Ni ud af ti af de kommuner, der har flest smittede ligger på Købenavns Vestegn. Vi er enige om, at nu skal vi have smitten ned. Kommunerne gør meget, men vi skal blive endnu bedre til at opspore, teste og tage isolationsfaciliteter i brug, siger Magnus Heunicke.

Hoteller og vandrehjem skal i brug som isolationsmuligheder, siger han.

/ritzau/