Danmark registrerer højeste antal smittede med corona

859 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal, registreret i Danmark under coronakrisen.

Antallet af indlagte stiger med en til 125. Ud af de 125 er 18 på intensiv, og 13 af dem er tilkoblet en respirator, som hjælper dem med at trække vejret.

Yderligere tre coronarelaterede dødsfald er registreret. Det betyder, at det samlede tal løber op i 697.

/ritzau/