Mulige spor efter neandertalere: Vildere end Guldhornene

Danmarkshistorien skal muligvis skrives om, hvis en gruppe forskeres arbejdstese holder stik.

I skrænterne ved Ejby Klint ved Isefjord mellem Roskilde og Holbæk har arkæologer fra Roskilde Museum og Nationalmuseet fundet spor, der muligvis kan stamme fra neandertalere.

De har fundet 120.000 år gamle muslingeskaller og flintesten, der kan være blevet bearbejdet af menneskets forgænger, neandertalermennesket.

I historiebøgerne står der ellers, at de første danskere var rensdyrjægere for cirka 14.000 år siden.

– Hvis det viser sig at holde stik, vil det være endnu vildere end fundet af Guldhornene, hvis du spørger mig, siger Lasse Sørensen, forskningschef ved Nationalmuseet.

Forskerne er gået i fodsporene på amatørarkæologen Erik Madsen, der i 1960’erne gravede ind i lagene samme sted og fandt tre sten.

Sten, der ligesom de aktuelle fund, kan have været bearbejdet af neandertalere for 120.000 år siden.

Forskerne ved, at der levede neandertalere i Tyskland på det tidspunkt.

Men der har ikke hidtil været beviser for, at de skulle være nået op til danske breddegrader.

– Hvis neandertalerne var her, så vil det være et af de nordligste fund.

– Det vil give genklang over hele verden, hvis det er tilfældet, siger Lasse Sørensen.

For 120.000 år siden var der fire grader varmere i Danmark, end der er i dag.

I landets store skove levede der eksotiske dyr som skovelefant, irsk kæmpehjort og steppebison.

Men hvis der virkelig var neandertalere til stede ved Isefjord, åbner det et andet spørgsmål: Hvordan de kom hertil.

– Så de må enten have svømmet eller haft en teknologi, så de kunne sejle hertil, siger Lasse Sørensen.

Fundene skal nu undersøges nærmere, før det kan slås fast, om det er neandertalere eller naturens hånd, som har sat sit præg på flintestenene.

De nye fund kan ifølge Lasse Sørensen måske også bidrage med viden om, hvorfor neandertalerne uddøde.

Det kan endda være, at vi kan lære noget af dem, siger forskningschefen.

– Neandertalerne forsøgte at gøre det på deres måde. Det lykkedes så ikke, da de uddøde.

– Klimaet kan være en grund. I dag står vi og kigger ind i samme scenarie med en mulig varmere periode, hvor havene stiger.

– Det kan gå ret hurtigt og ske inden for få generationer.

– Så også i nutidigt perspektiv kan vi lære noget om, hvordan vi tilpasser os forskellige klimatiske perioder, vi lever i, siger Lasse Sørensen.

/ritzau/