Yderligere seks personer er døde med corona

Der er det seneste døgn registreret yderligere seks coronarelaterede dødsfald.

Dermed er samlet set 686 personer døde med coronavirus, siden virusset brød ud i Danmark 27. februar.

Samtidig er antallet af indlagte det seneste døgn steget med 10 til 129, oplyser Statens Serum Institut.

Der er registreret yderligere 452 smittetilfælde siden opgørelsen søndag.

Det er sket på baggrund af 29.654 prøver.

Det er på niveau med smittetallene i weekenden, der lå på henholdsvis 500 og 451.

/ritzau/