Danmark forlænger grænsekontrol til maj 2021

Den danske regering har onsdag meddelt EU, at man forlænger den midlertidige grænsekontrol til 11. maj 2021.

Det fremgår af en orienteringsskrivelse i Folketingets retsudvalg.

Det vil sige, at de gældende regler, der udløber 12. november, forlænges med et halvt år.

Danmark har siden januar 2016 haft midlertidig grænsekontrol mod Tyskland. Den er løbende blevet forlænget.

/ritzau/