Smeltende havis: Dansk forsker med på historisk polarmission

Mandag vendte den tyske isbryder “Polarstern” tilbage til Bremerhaven efter den hidtil største og dyreste ekspedition til Nordpolen.

Med om bord på turens første etape var Rasmus Tonboe, der er havisforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Han skulle blandt andet indsamle data om havisens udbredelse, tykkelse og temperatur.

Det er data, der bruges til at beregne klimamodeller og vejrudsigter.

“Polarstern” fulgte i kølvandet på skibet “Fram” med den norske opdagelsesrejsende Fridtjof Nansen.

Nansen forsøgte i 1893 at nå Nordpolen ved at lade “Fram” fryse fast i isen i Arktis for dernæst at drive med strømmen mod sit mål.

“Polarstern”-ekspeditionen skulle vare 13 måneder, hvor isbryderen skulle drive med den samme isflage hen over Det Arktiske Ocean.

– Men isen drev hurtigere end beregnet. Så efter ti måneder drev skibet ud af Det Arktiske Ocean, fordi isen, som skibet havde lagt sig ved, brød op og smeltede.

– Så “Polarstern” var nødt til at sejle tilbage til Nordpolen, lægge sig til en ny flage og drive de sidste måneder, ekspeditionen var planlagt til, forklarer Rasmus Tonboe.

Når skibet drev hurtigere end ventet, var det ifølge forskeren på grund af, at havisen er blevet tyndere.

Det er et resultat af klimaforandringerne, som ifølge havisforskeren tydeligt ses på de breddegrader.

– Da jeg var afsted, var det vinter, og da var det koldt og mørkt. Men især i efterårs- og forårsmånederne kan man se, at der sker forandringer, siger Rasmus Tonboe.

Lederen af ekspeditionen, Markus Rex, har til nyhedsbureauet AFP kaldt Ishavet for “døende”.

Det er ikke en overdrivelse, mener Rasmus Tonboe.

– Igennem de sidste 40 år er det gået tilbage med havisen. Den bryder op tidligere og fryser op senere. Så sæsonen med åben vand er blevet længere.

– Når havisen smelter, absorberes mere sollys i vandet. Det gør, at vandet bliver varmere og smelter endnu mere havis.

– Så det har en selvforstærkende effekt, siger han.

Rasmus Tonboe forudser, at vi inden for de næste 20 til 30 år kommer til at se isfrie somre i Arktis.

– Det isdække, der ellers lå der hele året og kunne modstå sommerens afsmeltning, vil forsvinde – i hvert fald nogle somre.

– Så man kan sige, at det er det sted på kloden, hvor man ser effekten af global opvarmning allertydeligst, siger han.

Missionen har kostet 140 millioner euro eller over en milliard danske kroner.

Om bord på “Polarstern” har der været forskere fra flere end 20 lande.

/ritzau/