To jyske kommuner toppen listen over mest smitte i Danmark

Coronasmitten har taget til i Struer- og Skive Kommune og er dermed de to kommuner, som har flest coronasmittede per 100.000 indbyggere.

I Struer er der således registreret 253 smittetilfælde per 100.000 indbyggere de seneste syv dage. I Skive ligger tallet på 146.

Det viser søndagens tal fra Statens Serum Institut, SSI.

Tidligere har det ellers været i og omkring København, at der været det højeste antal smittede, mens også byer som Odense, Silkeborg og Aarhus har været hårdt ramt af corona i perioder.

Det førte til lokale restriktioner, hvor barer, cafeer og restauranter i København, Odense og en række kommuner i hovedstadsområdet skulle lukke klokken 22.

Derudover blev forsamlingsforbuddet sænket fra 100 til 50 personer.

Begge tiltag er siden blevet indført i hele landet.

/ritzau/