Indlagte med coronavirus i Danmark falder med tre

Der er registreret 536 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark det seneste døgn.

Det oplyser Statens Serum Institut fredag.

Antal indlagte falder med tre til 106. Heraf er 17 på intensiv, og 12 af dem er i respirator.

Der er et nyt dødsfald, så i alt 652 personer nu er døde med coronavirus.

Det nyeste smittetal skal ses i relation til, at der bliver testet langt flere nu end i foråret. 56.080 personer er registreret testet for coronavirus det seneste døgn.

/ritzau/