Europæisk lægemiddelagentur skynder på vaccineudvikling

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vil til løbende at vurdere forsøgsdata for en mulig coronavaccine fra virksomheden AstraZeneca, som EU-Kommissionen indgik en købsaftale med i august.

Det oplyser Lægemiddelstyrelsen i Danmark i en pressemeddelelse.

Det sker for at fremskynde processen med at få udviklet og godkendt en vaccine, står der i pressemeddelelsen.

I en løbende vurdering bliver data fra de forskellige faser i udviklingen af vaccinen vurderet i takt med, at forsøgene bliver lavet.

Som regel venter EMA med at kigge på data, til det hele er klar.

I august enedes EU-Kommissionen med AstraZeneca om en købsaftale. Hvis vaccinen bliver godkendt, er planen, at EU vil købe 300 millioner doser.

/ritzau/