164 indberetninger om jordskælv: Glas klirrede og lamper gyngede

Forskere har det seneste døgn modtaget 164 indberetninger om jordskælvet, der onsdag morgen ramte havbunden ud for Thyborøn.

– Folk rapporterer typisk, at det lød som en stor bil, der kørte forbi. At glas klirrede i skabe, eller at lampen gyngede lidt.

– Der er ikke meldinger om skader, forklarer seniorforsker Trine Dahl-Jensen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (Geus).

Jordskælvet fandt sted 24 kilometer ud for kysten og havde en styrke på 3,4.

– For danske forhold er det ganske kraftigt. Men det vil ikke trække mange løftede øjenbryn i Japan eller Californien, siger Trine Dahl-Jensen.

Det hidtil kraftigste jordskælv, der er registreret i Danmark, fandt sted 15. juni 1985 under Kattegat.

Det havde en størrelse på 4,7.

De fleste skælv herhjemme finder sted i Nordsøen.

Forskerne ved ikke, hvorfor det lige er Danmarks “hotspot”.

– I et land som Danmark, der ligger langt fra en tektonisk pladegrænse, opstår jordskælv, fordi der sker en spredning langt væk ude i Atlanterhavet.

– Atlanterhavet vokser sig hele tiden større og større, og Europa og Nordamerika flytter sig fra hinanden.

– Det pres, der opstår, når pladerne skubbes fra hinanden, er formentlig det, der forårsager langt de fleste jordskælv i Danmark.

– Men hvorfor det præcis er Nordsøen og Vestjylland, der bliver ramt, ved vi ikke, siger Trine Dahl-Jensen.

Kun få jordskælv herhjemme har skabt egentlige ødelæggelser.

I 1841 styrtede dele af et kirketårn sammen på en kirke i Thy.

Og i 1759 styrtede dele af Budolfi Kirke i Aalborg sammen som følge af et jordskælv.

Dengang havde man ikke udstyr, der kunne måle jordskælvenes styrke. Det kom først i 1927.

Men her kommer beretningerne fra danskerne ind i billedet.

For thyboernes oplevelser af jordskælvet kan nemlig sammenlignes med nedskrevne beretninger fra dengang.

På den måde kan man regne baglæns og anslå jordskælvenes størrelse, forklarer Trine Dahl-Jensen.

Data fra jordskælvene bruges også til at lave et skøn over, hvad bygninger i Danmark skal kunne modstå i form af rystelser i undergrunden.

– Vi laver en beregning af de accelerationer, man skal forvente inden for de næste 50 år.

– Når man bygger, skal det kunne holde til de maksimale accelerationer – og lidt til – for at man kan være sikker på, at det kan holde til de rystelser, man kan blive udsat for, siger Trine Dahl-Jensen.

/ritzau/