Østeuropæere begrænser affolkning i landkommuner

Mange landkommuner kæmper med et faldende indbyggertal.

Tilflytning af folk fra blandt andet Rumænien og Polen er dog med til at begrænse affolkningen.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der har undersøgt udviklingen i perioden 2010-2020.

Her er der kommet 38.500 flere indbyggere, der har oprindelse i andre lande end Danmark, i landkommunerne.

Det er kommuner, hvor den største by har mindre end 30.000 indbyggere, og der er få job – for eksempel Langeland.

Samtidig er antallet af personer med dansk oprindelse i kommunerne faldet med 79.000 i perioden, viser tallene.

De beskæftigede fra Rumænien og Polen på landet arbejder oftere end den brede befolkning i landbruget eller industrien.

/ritzau/