Kontakttallet falder fra 1,3 til 1,1 i Danmark

Kontakttallet for smittespredning i Danmark er den seneste uge faldet fra 1,3 til 1,1. Det skriver sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Kontakttallet beskriver, hvor mange personer en smittet person med covid-19 i gennemsnit selv smitter.

Det vil sige, at 10 smittede personer nu smitter 11 andre.

/ritzau/