Yderligere 334 er testet positive for coronavirus i Danmark

Det seneste døgn er yderligere 334 personer testet positive for coronavirus,

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag på et pressemøde.

Samtidig er antallet af indlagte coronapatienter steget med fem til 55.

Kontakttallet er senest blevet opgjort til 1,5. Det er samme niveau som tirsdag i sidste uge.

Kontakttallet på 1,5 betyder, at hver covid-19-smittede i gennemsnit smitter 1,5 andre.

Når kontakttallet er over 1 betyder det, at epidemien vokser, og at flere og flere bliver smittet.

/ritzau/