OVERBLIK: Partiledere husker tilbage på et halvt år med corona

I månederne efter coronanedlukningen den 11. marts har Folketingets partiledere siddet i utallige videomøder, vedtaget hastelove og forhandlet om genåbningen af samfundet.

Her fortæller nogle af dem, hvad der har gjort det største indtryk på dem det seneste halve år, hvor coronavirus har påvirket hverdagen:

* Josephine Fock, politisk leder for Alternativet:
– Jeg begyndte at fiske i påsken, og på et tidspunkt var jeg ude at fiske fra en båd ud for Amager Strand ved Flakfortet. Vi sad til tonsvis af videomøder omkring coronaforhandlingerne, og så var det rart at komme ud sent på eftermiddagen.

– Man kunne tydeligt se, at luften over København var fuldstændig ren, og der var ingen støj fra flyene, og vandet var krystalklart. Det var en meget stor oplevelse, og tænk, hvis vi altid havde det sådan.

– Jeg var ude en del aftener i træk, for der var nogle rigtig flotte dage i påsken.

* Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige:

– Min mor er 68 år og sidder i kørestol. Hun kan ingenting. Hun skal løftes fra kørestolen og over i sengen.

– Vi var tvunget til ikke at se hende og ikke vide, hvad der foregik. Min far plejer at se hende hver dag, og vi plejer at komme en gang om ugen og køre en tur med hende.

– Det fik betydning for, hvordan jeg spurgte ind til partiledermøderne. For mig har det fra begyndelsen været vigtigt, at vi havde fokus på de ældre.

– Da vi kunne komme ud og gå en tur med min mor igen, havde der været corona på plejehjemmet. Da vi kom for at hente hende, kunne vi se, at naboen var forsvundet i mellemtiden, og hun var gået bort af corona. Det kom meget tæt på.

* Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale:
– På plejehjemmet Vonsildhave i Kolding mødte jeg Maja på mere end 90 og spurgte hende, hvad hun savnede mest.

– Hun svarede: “Friheden til at kunne gå ud, når jeg vil”.

– Det var det, vi mistede, og det, der er på spil. Særligt de sårbare grupper, hvor risikoen er størst, savner friheden. Først når man mangler den, forstår man rigtig værdien af den.

* Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti:

– Jeg tænker tit på det sidste håndtryk, jeg gav, lige inden Danmark lukkede ned i marts. Stedet var Fredericia. Det var til et møde med Faglige Seniorers hovedbestyrelse.

– De ville høre min vurdering af den politiske situation. Herunder ikke mindst ældreområdet, hvor regeringen desværre glimrede ved sit totale fravær. Coronaen spøgte. Vi havde set billederne fra Italien.

– Jeg gav hånd. Jeg kunne mærke, det ville blive akavet, hvis jeg ikke gjorde det. To dage efter bliver håndtrykket afskaffet. Vildt. Jeg glæder mig til at håndtrykket og samværet kommer tilbage.

* Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative:

– Jeg synes, det var umådeligt svært at håndtere at have to gamle forældre, hvoraf den ene har KOL, og tankerne om, at de for guds skyld ikke måtte blive smittet.

– Jeg blev nødt til at holde mig væk, og mine forældre har jo kun mig. Jeg plejer at hjælpe dem med alverdens ting. Det kan være noget praktisk, det kan være noget med papirer fra offentlige myndigheder eller banken.

– Vi blev nødt til at snakke sammen i telefonen, og jeg blev nødt til at sige til dem, at de skulle huske på, at de ikke skulle gå ned i byen og købe ind.

– Jeg synes virkelig, at det var frustrerende, for at sige det, som det er.

/ritzau/