Der er bekræftet 230 nye tilfælde af coronavirus

Der er registreret 230 nye tilfælde af smitte med coronavirus i løbet af det seneste døgn. En er død.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af nye smittetilfælde er det højeste på et døgn i mere end fire måneder.

Antallet af indlagte stiger med to til 29, mens antallet af indlagte på intensiv falder med én til tre, og antallet af personer i respirator falder med én til to.

/ritzau/