189 nye smittedetilfælde: Højeste antal siden april

Yderligere 189 personer er registreret smittet med corona, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det højeste antal på et døgn siden 22. april.

Antallet af indlagte falder med 2 til 16. Ud af de 16 indlagte befinder 3 sig på intensiv. De får alle sammen hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er ingen nye coronarelateret dødsfald.

Der har været 627 coronarelateret dødsfald i Danmark, siden virusset kom til landet i slutningen af februar.

/ritzau