Lektor: Kropstemperaturkrav på færger giver god mening

På tre af rederiet Color Lines ruter skal alle nu have målt deres temperatur, inden de kommer om bord, for at forhindre smitte med covid-19.

Hvis en person får påvist forhøjet temperatur, vil vedkommende som udgangspunkt ikke få lov til at gå om bord de pågældende færger.

Og den idé er ikke helt ved siden af, mener Peter Kamp Busk, der er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet.

– Ved at udelukke dem, der har symptomer, så mindsker man jo sandsynligheden for, at der er smittede med. Vi skal tænke på, at alle de forholdsregler, vi tager, handler om sandsynligheder, siger han.

Kravet gælder rejsende på færger mellem Hirtshals og Larvik, Hirtshals og Kristiansand samt Oslo og Kiel.

/ritzau/