Kontakttallet for corona i Danmark falder til 0,8

Kontakttallet er faldet til 0,8.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på det sociale medie Twitter.

Kontakttallet beskriver, hvor mange andre en coronasmittet i gennemsnit smitter
– Stort skulderklap til alle, der følger myndighedernes retningslinjer og gør sit for at bryde smittekæderne. Vi fortsætter kampen mod virus, skriver Magnus Heunicke på Twitter.

Sidste gang, myndighederne oplyste om kontakttallet, var det på 1,0, hvilket betegnes som den kritiske grænse.

Det er Statens Serum Institut, der udregner kontakttallet på baggrund af nye smittede. Tidligere er det blevet udregnet på baggrund af nye indlagte.

/ritzau/