Professorer: Effekt af blodplasmabehandling er usikker

Det er svært at vurdere effekten af behandling med blodplasma mod coronavirus på nuværende tidspunkt.

Det siger Lars Østergaard, professor og ledende overlæge fra Aarhus Universitetshospital.

Meldingen kommer, efter USA’s lægemiddelstyrelse har godkendt brugen af blodplasma fra raskmeldte coronasmittede til at behandle syge covid-19-patienter.

Det kaldte USA’s præsident, Donald Trump, sent søndag aften for “et historisk gennembrud”.

Men ifølge Lars Østergaard er det usikkert at konkludere noget på baggrund af de nuværende studier.

– Der er nogle studier, som viser, at det ikke er tilfældigt, om man har fået behandlingen tidligt eller sent.

– Og der er noget, der tyder på, at det virker. Men det er ikke så stærke data, at jeg tænker, at vi vil indføre det som rutinemæssig behandling i Danmark.

– Vi mangler gode lodtrækningsforsøg, som man gjorde ved Remdesivir og Dexamethason, der begge er del af rutinebehandlingen mod corona i dag, siger Lars Østergaard.

Det samme mener Christian Erikstrup, overlæge og ledende professor ved Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital.

Der er et randomiseret forsøg i gang over hele landet. Plasmaet tappes i blodbankerne, og så behandler de infektionsmedicinske afdelinger med det, forklarer han.

– Der er heldigvis ikke mange patienter at behandle i øjeblikket, så i Danmark er der heller ikke mange at trække lod mellem, men det betyder, at det også tager længere tid at lave det her studie i Danmark.

Han er del af et EU-projekt, som samler data fra hele Europa.

Materialet er især afhængigt af data fra for eksempel England, Italien og Spanien, hvor der er flere patienter, siger han.

Ifølge Lars Østergaard er blodplasma allerede blevet brugt på coronapatienter i Danmark.

– Vi har brugt blodplasma på patienter, hvor vi ikke havde andre muligheder, hvor vi har stået med ryggen mod muren.

– Det har været vel vidende, at vi ikke har været sikre på effekten, men hvor vi har valgt at bruge det som den sidste udvej, siger Lars Østergaard.

Christian Erikstrup siger, at blodplasma kan tænkes ind i både forebyggelses- og behandlingsarbejde, men effekten er ikke sikker nok endnu.

– Til forebyggelse kan udfordringen være, at mange mennesker skal have plasma for, at man kan vise en mulig effekt, så forebyggelse er ikke noget, vi i øjeblikket planlægger studier af. Fokus er på behandling med plasma.

/ritzau/