80 nye smittetilfælde i Danmark – én mere er indlagt

Det seneste døgn er der registreret 80 nye tilfælde med coronasmitte i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte er samtidig steget med én til 20. Af de 20 indlagte er tre på intensivafdeling. Heraf har to af dem brug for hjælp fra respirator.

Der er det seneste døgn registreret ét coronarelateret dødsfald. Dermed er der nu i alt 623 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

/ritzau/