Tre færre er indlagte med corona siden i går

Der er registreret 78 nye tilfælde af coronasmitte i Danmark det seneste døgn. Der er tre færre indlagte. Der er ingen nye døde. Det oplyser Statens Serum Institut.

Antallet af personer på intensivafdeling stiger fra én til to. Én af de to ligger desuden i respirator.

Antallet af nye smittetilfælde er markant lavere end lørdag, hvor 112 blev testet positiv for covid-19. Generelt har tallet været svingende i løbet af ugen, hvor der i alt er registreret 700 nye smittetilfælde.

Onsdag og fredag blev der registreret henholdsvis 85 og 71 nye tilfælde. Alle ugens andre dage har smittetallet været højere end 110.

Én person er registeret død med covid-19 i denne uge.

/ritzau/