302 personer har søgt om juridisk kønsskifte det seneste år

302 danskere har ansøgt om at skifte juridisk køn fra 1. september 2019 til 13. august 2020.

Det skriver Kristeligt Dagblad, der har fået tal fra Social- og Indenrigsministeriet.

Avisen kan berette, at i alt 1549 danskere siden 2014, hvor juridisk kønsskifte blev lovligt for voksne, har ansøgt om at skifte det sidste tal i cpr-nummeret.

Det første år, efter at juridisk kønsskifte for folk over 18 år blev lovligt, benyttede 391 personer sig af muligheden, skriver Kristeligt Dagblad.

Siden fulgte flere år, hvor tallet var lavere, inden det igen er nået over 300 det seneste år.

– I begyndelsen var det høje antal et udtryk for, at en pukkel af mennesker havde ventet længe på at skifte cpr-nummer, siger Malene Hilden, overlæge og leder af center for kønsidentitet på Rigshospitalet, der er et af tre nationale centre, der udfører og behandler kønsskifter, til Kristeligt Dagblad.

Overlægen mener, at der er en større åbenhed i offentligheden for folk, der skifter juridisk køn.

– Jeg tror ikke, at flere går rundt med følelsen af at være transkønnede. Men tærsklen for at søge behandling eller skifte cpr-nummer er blevet lavere. Det skyldes formentlig en åbenhed i offentligheden – det er blevet langt mere acceptabelt og mindre tabuiseret at skifte køn, siger Malene Hilden til Kristeligt Dagblad.

Regeringen fremlagde lørdag et udspil, hvor den foreslår at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte.

Regeringen vil desuden fjerne refleksionsperioden for voksne mennesker, der skifter juridisk køn. Den er lige nu på et halvt år.

Det skal også, foreslår regeringen, være muligt at få skrevet et “X” i sit pas, hvis man har en flydende kønsidentitet.

/ritzau/