Minds of 99s eneste koncert i år rykket til 2021

Årets eneste koncert med det danske band The Minds of 99 er rykket til 2021.

Det sker, på trods af at der i kulissen blev arbejdet på en alternativ måde at afholde koncerten.

Det skriver koncertarrangøren Live Nation Danmark i en pressemeddelelse fredag.

Arrangøren har ikke fundet det muligt at gennemføre koncerten den 12. september i henhold til de gældende restriktioner for forsamlinger.

– Det skulle have været det helt store event i år og ville have været helt udsolgt, havde det ikke været for corona, oplyser bandet, der har stået i øvelokalet helt op til aflysningen.

Med koncerten i Parken skulle bandet have været det andet danske band nogensinde til at spille på Danmarks største spillested.

Arrangør Live Nation Danmark er kede af det på bandets vegne og takker for både bandets og publikums tålmodighed.

– Det har desværre været så kompliceret, at vi har måttet råde dem til at holde kortene tæt til kroppen, siger Jesper Christensen, direktør for Live Nation Danmark, i pressemeddelelsen.

Selv om band, arrangør og fans håbede på en koncert, så er det ikke muligt. Bandet er især meget opmærksomme på dets fans.

– En af de værste ting ved det her er, at mange af jer har skrevet til os uden at få svar, og det har vi været kede af og frustrerede over ikke at kunne give, skriver The Minds of 99 på Facebook fredag.

Hvis man har billet til koncerten, kan den laves om til en billet til den nye planlagte koncert den 11. september 2021 i Telia Parken.

Da koncerten blev offentliggjort, blev 35.000 biletter sat til salg. Da man var tæt på udsolgt, blev der sat yderligere 13.000 biletter til salg, oplyser FCK.

/ritzau/