Forsker ser miljøfordele ved at slippe genmodificerede myg løs

Det kan spare miljøet for store mængder insektgift, hvis man udsætter millioner af genmodificerede myg, sådan som det er planen i Florida i USA.

Det siger seniorforsker René Bødker, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.

– Man sparer miljøet for ubegribelige mængder insektgifte, hvis den her teknik kan indføres.

– Det er insektgifte, som ikke bare slår myg, men også andre arter ihjel, siger han.

Myndighederne i den amerikanske delstat har ifølge BBC godkendt, at 750 millioner genetisk modificerede myg slippes fri over en toårig periode.

Formålet er at reducere mængden af myg, der bærer sygdomme som zikavirus og denguefeber.

Planen har sendt miljøgrupper op i det røde felt, og over 200.000 personer har skrevet under på en underskriftsindsamling.

Idéen er, at hanmyg udstyres med et særligt protein.

Når de parrer sig med hunmyg, overfører de proteinet, der gør, at kun hunmyggens afkom af hankøn overlever.

Da det kun er hunmyg, der stikker mennesker, vil det nedsætte risikoen for, at sygdomme overføres til mennesker.

René Bødker forstår godt bekymringen over, at man manipulerer med naturen.

Men fordelene vægter umiddelbart højere end ulemperne, mener han.

– I dag foregår bekæmpelsen blandt andet ved, at fly flyver hen over villakvarterer og sprøjter store mængder insektgifte ud.

– De rammer bredt og kan skade andre dyrearter, siger René Bødker.

Derudover er der ifølge seniorforskeren tale om en myggeart – Aedes aegypti – der ikke oprindeligt er hjemmehørende i USA.

Det taler også for, at man kan forsvare at prøve metoden af, mener han.

Postdoc Andreas Christiansen beskæftiger sig med teknologietik og genmodificering på Københavns Universitet.

Han peger på, at der altid er risici forbundet, når man flytter rundt på naturens byggesten.

– Når der forsvinder en art fra økosystemet, kan man jo være nervøs for, at andre arter bliver påvirket.

– Men her er problemet nok ikke så stort, da det kun er en bestemt myggeart, der er tale om. Og der er ikke andre arter, der kun lever af myg, siger han.

– En anden bekymring er, at man får kreeret en population af myg, der på en eller anden måde er resistent over for insektgifte. Hvorved man faktisk kan forværre problemet.

Samlet set er der dog ifølge forskeren flere positive end negative lodder i vægtskålen, når man opvejer fordele og ulemper.

/ritzau/