Borgere kan ikke blive testet for corona grundet it-fejl

Siden fredag klokken 16 har landets testcentre måtte udskyde coronatest på grund af en it-fejl. Det skriver DR.

Vibeke van der Sprong, vicedirektør i Sundhedsdatastyrelsen, fortæller, at det er en fejl i noget bagvedliggende it.

Det har betydet, at borgernes cpr-numre ikke har kunnet blive slået op i it-systemet.

– Vi har en forventning om, at det kommer op at køre i løbet af aftenen, så der kan tages coronatest fra i morgen, siger hun først på aftenen til DR.

/ritzau/